allegiance 1/2she saysher mother is taking her sweet time to die–keep lingering in that space between here & beyond it wears out both of themshe says–yes i know it i reply,later she shares a dream of hers:
writings
By storm
01.16.2022 2/2
allegiance 2/2you are in a campit is both imposed & chosenno one is fully attending societywhich is why they are therethey are aware of their agebearing excommunicationthough feeling pain from ityou might be every individual thereone of them is a femaleshe decides to prove she’s still independentso she escapes, to show offthe others mockingly saying: “although she might pull it off, one more timewe are getting near our end of escapes” she is dressed in shimmering whiteas camouflage running through the snow for the fenceshe hurls herself through the airmaking it overt the barbed wire fenceenclosing the camp,she makes itover but…
12.24.2021
you are living at a remote placeit has desert light: bleached & bright you have thoughts like: this is perfect loveyou are amazed you made this your home walking around in all this space & pleasureyou lift up your arms and feel like flying you take off, then gets liftedor caught by the buoyancy much higher than you inteded,in real life it is storming out, relentlessly: all is shaking & trembling each hour of each day into the night is a strenuous distance to covereven when being inside, still:it is not exactly scary, more like a rite
12.17.2021
du ser hverken solen stige eller synke sneen fyger om alt, danner sære figurer deforme ekstra lemmer fra bygningskroppe vinden er så kold den brænder, hyler i dagevis, når den lægger sig er verden ren som knogler du er død & genopstanden fjeldet synger i dig; du er, du er, du er
08.07.2021
here’s two more thoughts: what if this is a non-verbal & pre-language conditioned dilemma what if all choices are progress out of prolonged girlhood into womanhood
06.27.2021
dækket er neutraltstyrhuset er hans og han mangler dig ikkeisen over havet, hans optegnelser i loggenhver time: position,forskelle og lighederrepetitioner, variationer yderst i horisonten er en violet stregaf luft, havis og univers der er ingen ord. der er værenabsolut tilstand og nærhed små bider af barndom farer forbilugte, lyde og stemmerind mod kysten der ikke kan sesflyer arktiske måger, små og fede hvordan smøret skal fra papirettil skålen og låget der er formetsom en høne, hvordan det forvirrerdig siden mælk ikke hører sammen med æg hvordan knive vendes indadmod tallerkener og spidsen af servietteropad og at man ikke rækkerud efter…
04.04.2021
bison came to me, presenting itselfas an offer. i ate/consumed/swallowed bisonto renew/concurre/savior myselfand thereby i became bison,who sacrificed itself —the cliff swallows will be back soon,i love my city in their presence the danish national tree is commonbeech (fagus sylvatica)the anemones (anemone virginiana)have to time their floweringbefore leave-coversoak up the spring sunlight —up here we all get through the winter-darkby our bodies recalling spring;the vow of long summer days(17 h & 30 min. in mid june)this collected white blanketof each delicately individualanemone, beneath the hundred years giants exemplifyingthe order of beauty and timeas singles becomingentities in perfection anemones allows me…
02.07.2021
polar principle how change is affecting the arctic warming faster than any other place on the planet those changes accelerating meetings of geophysics, locals absent animals, ancestors drastically low sea ice, shrunken snow cover wildfires and that the whole region is shifting fundamentally it is that it is well on its way to becoming a place defined by open dark ocean and pouring rain rather than by sea ice and snow all over the planet reports signaling change happening so quickly not much will stay as it is today the “new arctic” discussion has been largely within the confines of science…
01.24.2021
hans heste går om ham som en fane af blod og vejrtrækning du ved det, du kan bare ikke gribe det du rækker ud og de bevæger sig baglæns deres store kroppe skræmmer dig du taler ikke deres sprog du ved ikke hvordan man kalder dem til sig du begynder forfra på en fortælling: ned ad grusveje op over pløjemarker opskræmmer fasaner kravler ud gennem vinduer i sommernætter hænger hestehud herinde i faner spændt ud mellem facaderne saltvandet stiger op over kantstene, fortove. trappestene stiger ind i opgange stiger alt med sig aberne klamrer sig til hinanden. hvor hovedbanens bygning…
01.16.2021
hvordan hun samler regnorme op med forsigtige bevægelser. hvordan de vrider sig om hendes fingre. hvordan hun redder biller fra vindueskarme, myrer fra madpakker. hvor langt hun kan kaste en ferskensten. hun elsker alle der spiser og alle der spises lige højt, herhjemme svinger kraner i slow motion gennem udsigtenman er sultenman er en skabning