hans heste går om ham som en fane af blod og vejrtrækning du ved det, du kan bare ikke gribe det du rækker ud og de bevæger sig baglæns deres store kroppe skræmmer dig du taler ikke deres sprog du ved ikke hvordan man kalder dem til sig du begynder forfra på en fortælling: ned ad grusveje op over pløjemarker opskræmmer fasaner kravler ud gennem vinduer i sommernætter hænger hestehud herinde i faner spændt ud mellem facaderne saltvandet stiger op over kantstene, fortove. trappestene stiger ind i opgange stiger alt med sig aberne klamrer sig til hinanden. hvor hovedbanens bygning…