From pieces

07.21.2019

; young predator scenting (your) sweat, wooden-bones, rigging & failures (you’ll be ok) to leave & come back there, exposing faults, disillusionments sloughing hopes & desires to claim you skinned remains wounded, somehow. in the logbook:  writing down the position of night draws one half of sun, partly overcast: ⌓ — what is your wound?

06.09.2019

— pinse jeg stoler på kranerne der løfter elementer ovenpå hinanden, til de langsomt eller hurtigt afskærer udsigten; tagene af bygninger på den anden side af havnen forsvinder, synker ned i afstanden mellem nye bygninger der fortætter byen opad.  kraners lange halse og sindige bevægelser; elementerne danner vertikale rum i luften, der var udsigten. elementerne er nøgne, deres skind bliver mørkt i regn, hullerne der bliver vinduer og altandøre er sky ansigter. armeringsjern stikker ud og op; afventer flere etager. henover pinsen står kraner stille. henover pinse falder lyden af trafik. blomster-vaflerne på kastanierne lyser. hornfiske-yngel vokser. mursejlernes skrig flyder…

03.29.2019

sagebrush birds:    soothe then fled  and feathers catch light   — these sagebrush natives faithful, to specific sites recur  year after year especially if — and their song composed of elements specifically for vast windy steppe— their patterns and frequencies  carrying well in open landscape without degrading

10.26.2018

holiday. tunger, sammenfrosset til én figur du tænker; dødskys delikatesse hvordan muskel går over i gult fedt og blottede smagspapiller ligner yndige fregner mod plastic

10.23.2018

læhegn. du tænker; ingen kender mig  rovfugl letter fra læhegn så tæt ved  at du ser dens fjer enkeltvis danne camouflage af mørke over et hvidt bryst

06.01.2018

— gæst adskillelser, hvor jeg er tilstede og han bevæger sig (afsted). lufthavne vågner i torden. lugten af jet benzin hænger i næsen endnu. mit landskab: (bulbjerg) gæsterne sover i gæsteværelset ingen er døde endnu havtorn blomstrer fugle sover få timer om natten? børn er ude med bare ben til elleve de kalder harer kaniner uden bur de hopper rundt som dem og har haletudser i sylteglas slipper dem fri og føler sig nådige de lår de skubber deres kolde tæer ind imellem i sengen om morgenen bliver aske, så jord og så biller