hans heste går om ham som en fane af blod og vejrtrækning
du ved det, du kan bare ikke gribe det
du rækker ud og de bevæger sig baglæns
deres store kroppe skræmmer dig
du taler ikke deres sprog
du ved ikke hvordan man kalder dem til sig
du begynder forfra på en fortælling:
ned ad grusveje
op over pløjemarker
opskræmmer fasaner
kravler ud gennem vinduer
i sommernætter
hænger hestehud herinde i faner
spændt ud mellem facaderne
saltvandet stiger op over
kantstene, fortove. trappestene
stiger ind i opgange
stiger alt med sig
aberne klamrer sig til hinanden.
hvor hovedbanens bygning stod er barnets hovede
i stedet, hendes blinde baby øje er en blå sol
der skinner gennem gadens vand
du ved hvalen kommer
du ser hans hestes maner
vokser som tangskove fra deres halse
du ser hans rolige ansigt
og et udtryk du ikke kan tyde. er det
nej tak eller ja tak?