06.09.2019
—
pinse
jeg stoler på kranerne der løfter elementer ovenpå hinanden, til de langsomt eller hurtigt afskærer udsigten; tagene af bygninger på den anden side af havnen forsvinder, synker ned i afstanden mellem nye bygninger der fortætter byen opad.
kraners lange halse og sindige bevægelser; elementerne danner vertikale rum i luften, der var udsigten. elementerne er nøgne, deres skind bliver mørkt i regn, hullerne der bliver vinduer og altandøre er sky ansigter. armeringsjern stikker ud og op; afventer flere etager. henover pinsen står kraner stille. henover pinse falder lyden af trafik. blomster-vaflerne på kastanierne lyser. hornfiske-yngel vokser. mursejlernes skrig flyder mellem elementerne;
jeg stoler på ord
som tyngdekraft
og qiviut
at moskusokser er is-geder
snarere end okser
at de føder fuldt påklædte kid
med pupiller der ser gennem arktisk mørke
der undgå sneblindhed
kæde fra kran svinger en anelse i vinden
udrykning fylder helligdagstomheden i gader
der ligger en rosa bræmme over aftenen
der glider nedad og nedad
mod havet der stiger
stinnestorm.org 