06.27.2021

dækket er neutralt
styrhuset er hans og han mangler dig ikke
isen over havet, hans optegnelser i loggen
hver time:

position,
forskelle og ligheder
repetitioner, variationer

yderst i horisonten er en violet streg
af luft, havis og univers

der er ingen ord. der er væren
absolut tilstand og nærhed

små bider af barndom farer forbi
lugte, lyde og stemmer
ind mod kysten der ikke kan ses
flyer arktiske måger, små og fede

hvordan smøret skal fra papiret
til skålen og låget der er formet
som en høne, hvordan det forvirrer
dig siden mælk ikke hører sammen med æg

hvordan knive vendes indad
mod tallerkener og spidsen af servietter
opad

og at man ikke rækker
ud efter tingene men sender dem rundt
hvordan måltider er en tradition
du senere forkaster som hamskifte

urskiven er vandig blå
og hele timer slår dagene itu
diskant fra stadsstuen og dystert
fra spisestuen, forskudt af hinanden

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s