06.29.2016
ved opholdsvejr, falder dun fra dit bryst. stadigt flere
flagrer ud når du fjerner dem
som vælder ynglesæsoner
fra dit hjerte
uden ophør. efter regnen
falder mere regn
efter regnen
vågner du i vand til livet
du står på sandbunden
med saltvandets opdrift
mod huden. svaler
fanger stille insekter
de hænger som flydende. i rav
i luftens væde
efter regnen
drømmer du om hylden. lyser
som pudrede mælkeveje på stilke
sender deres pollen gennem luften/ud i universet
dine fødder drømmer
de går over sandet
langsomt træder æskens
sider frem i daggry
havet glider ind gennem vinduet
du står op som et sejl der fyldes