01.12.2026
hvordan øjnene brænder
hænderne brænder. nymånen
desinficering, af dækplader. sprit i næsen, vinden tørrer plastic
alt der er fedtet. alt der hænger fast, klæber til huden.
mågeskrig, mens plasticen tørrer i solskin. parfume
én summer over dig.
to
tre
rammer med ståltråd. ståltråd der strammes og voks henover
elektriciteten gennem ståltråd, smelter voksen. løsner duften
hænger sød og tør og knister af og til. fra ståltråden
kobberet leder elektriciteten
og rammen er klar, du hænger den ned i stadet
fylder det med rammer der lugter sødt af voks
mod ståltråd der slår gnist ind imellem mod kobberet
blå gnist.
blå lyd.
honning, smelter, gnider løber
øjnene løber
svider. løber
sollyset brænder dem
forklædet i sollyset skinner
øjnene græder. du græder ikke. øjnene græder
voks i rammer. gnist, leder elektriciteten og endnu en ramme
hænges på plads i stadet; stables, forfra;
voks i rammer. gnist, der leder elektriciteten
vind udendørs. køligere i dag. døde bier over gulvet
du slikker dine fingre for lindring
du slikker dine fingre for smeltet voks
slikker dine fingre for brændemærker
du kravler ad ståltråd der brænder. der er neon og intet dagslys.
der er voks i rammer. i formet x x x x x
der er elektricitet i luften
du indånder der slår gnister
om aftenen falder solen indad
i æsken, der folder sig som favn
den løber ned over væggene
over gulvet over kroppen
der synker og synker i æsken
til hvidheden er bleget
og forbi til aftenen
er kølnet og er sunket og foret
i tavshed som et legeme efter livet er. forladt
du slikker fingrene
du slikker op ad armene
du slikker knæene hvor dit hovede hviler
hvor du folder dig ind om digselv
med hvidhed og alt levende lever derude
og i årene løber åkandestængler. de stiger
mod lungernes sø hvor du blomstrer og synger.
hviner og piber uden lyde der duver i kronblades
hvidhed i brystet der folder sig
indad i en æske af hvid sol.
det er ikke dine lunger, men stadig din krop fordi
alle kroppe er én og kommer fra én og kvindens deler sig og bliver nye
og badet i hvidhed er alle lige
du har mareridt om vandet
du vågner op, oversvømmet. tabt
alt
vandet har farve som stål og er vredt
du niver og vrider i ståltråd i timevis
dine hænder er papegøjenæb
bier over dig
du bider i voksen, tandsættets aftryk
en fremmed hilsen og døde går tæt
forbi
og himlen der ligner vand. og badet i livet hernede
genspejles vi derop
skjorten der står ud som et flag fra kroppen
når du klæder dig af for at bade
finder en sten at dæmpe flaget ned til sandet med
sandet der pisker om anklerne
at i dag bør ingen bade
at det river i kroppen
og du læner dig fremover
og slider ud af badebroen
der står som den står
når vinden engang lægger sig
og stemmen
der slider i hjertet
river
trappen der tager dig ned i
vandets mund
trækker i kroppen
som sorg trækker.
huden blusser op i live
det synger for ørene
kulden mærker du ikke
bare munden om dig i favntag
lys glimt rammer æskens inderste skaller
fra glas der genspejler solen
vinduesrammer glider udad og
sender deres beskeder lydløst gennem rum og fugle
sender deres
lys i sang
stinnestorm.org 